Psykologisk undersøgelse 

En psykologisk undersøgelse indgår ofte i et udredningsforløb. Typisk vil der som minimum være behov for afklaring af barnets/den unges kognitive funktionsniveau. Derudover er det også ofte relevant at belyse barnets/den unges opmærksomhedsmæssige og overbliksmæssige færdigheder.

Jeg foretager også psykologiske undersøgelser uafhængig af udredningsforløb. Det kan omhandle intellektuelle, opmærksomhedsmæssige eller overbliksmæssige problemstillinger eller belyse sociale eller følelsesmæssige problemstillinger.

Kontakt mig for yderligere oplysning herom. 

Børnepsykolog i samtale med barn

En psykologisk undersøgelse øger forståelsen af barnet eller den unge

En psykologisk undersøgelse giver en beskrivelse af barnet/den unge, som øger forståelsen for de udfordringer der opleves i hverdagen. 

En psykologisk undersøgelse bruges til at planlægge behandling og indsats for at imødekomme barnets/den unges specifikke behov.

Post its med forskellige emojis

En psykologisk undersøgelse giver beskrivelser på flere områder

En psykologisk undersøgelse er med til at beskrive barnet/den unge på en række områder. 

Det kan være afdækning af barnets/den unges generelle kognitive funktionsniveau/intellektuelle funktionsniveau, evne til at være opmærksom og koncentrere sig ellers barnets/den unges evne til overblik og planlægning.  

Undersøgelsen kan også have det formål at afdække barnets/den unges følelsesmæssige og sociale kompetencer.

Elementer i en psykologisk undersøgelse

En psykologisk undersøgelse kan bestå af:
Indledende samtale

Her præsenteres den problemstilling, der ønskes belyst ved undersøgelsen. Det kan omhandle barnets/den unges kognitive, opmærksomhedsmæssige, eksekutive, sociale eller emotionelle problemstillinger.

Som en del af undersøgelsen foretages en klinisk observation, hvor der bl.a. beskrives barnets/den unges kontaktevne, aktivitetsniveau, arbejdsstil mv.

Disse tests måler barnets/den unges kognitive evner, herunder hukommelse, opmærksomhed, problemløsning, sprogfærdigheder og visuo-spatiel forståelse.
Et eksempel er WISC-V (Wechsler Intelligence Scale for Children eller WAIS (Wechsler Adult Intelligence Scale), som vurderer barnets/den unges generelle kognitive funktion og intelligensniveau.

Disse tests vurderer barnets/den unges opmærksomhed. Det omhandler evnen til at fastholde opmærksomheden i længere tid samt skifte opmærksomhed mellem forskellige opgaver eller stimuli.

I klinikken anvendes eks. T.O.V.A. (Test of Variables of Attention) eller eks. Tea-ch (Test of Everyday Attention – children)

Der anvendes og suppleres med spørgeskemaer i det omfang det er relevant for undersøgelsen. Spørgeskemaer har til formål at forældrene eller barnet/den unge selv evaluerer deres symptomer, følelser og adfærd. Disse kan give yderligere indsigt i barnets/den unges oplevelse af deres mentale tilstand og hjælpe med at identificere specifikke problemer eller bekymringer.

Undersøges der specifikt for autisme spektrumforstyrrelse foretages ADOS observation til vurdering af barnets/den unges kontaktmæssige, kommunikative og sociale færdigheder. Jeg er certificeret til at anvende ADOS-2, der en semistruktureret observation af barnet/den unge.

10-årig pige til psykologisk undersøgelse. 

”… det var en blanding mellem udfordrende og svært, men at det var en rigtig god oplevelse! Mange tak for det! Hun havde været lidt nervøs for i dag så det var dejligt at du fik det gjort til en god oplevelse!”

Psykologisk undersøgelsesrapport

Undersøgelsen munder ud i en psykologisk undersøgelsesrapport, der giver en samlet beskrivelse af barnet eller den unge ud fra de problemstillinger, der ønskes undersøgt. Herud fra er det muligt at vejlede forældre og eventuelt netværk i, hvordan barnet eller den unge støttes bedst muligt ud fra den forståelse undersøgelsen tilvejebringer. 
Læs mere her

Person holder en smiley i sin hånd